Lesezeit: 2 Minuten

Vægtstangsprincippet refererer til den kraft, der kræves for at løfte gods og flytte den. Dette gøres ved hjælp af et håndtag, der i fysik og teknologi er kendt som en kraftformer: Det stive håndtag kan – i sammenligning med en vippe – dreje rundt om sin egen akse.

Løftestangsprincippet tager højde for en- og tosidede håndtag. Fælles for alle håndtag er, at de kan bruges til at ændre størrelsen og retningen af kræfter. Vægtstangsprincippetgør det muligt at løfte og flytte tunge byrder med en relativt lille indsats.

I forskellige håndværks-, entreprenør- og produktionsvirksomheder bruges vægtstangsprincippet med løfteudstyr som koben, skruenøgler eller kransystemer til at forenkle montage- og anlægsarbejde samt transport af gods. Det kan også bruges til at overføre strøm til maskiner. På den måde kan interne arbejdsprocesser udføres sikkert og komfortabelt.

Beregning af den nødvendige kraft til industrielle anvendelser

Kraften beregnes ud fra vægtstangsprincippet. Den lyder:

Kraft x kraftarm = belastning x belastningsarm

Venstre drejepunkt = Højre drejepunkt

Belastningsarmen angiver den side, hvor lasten, der skal flyttes, er placeret. Kraftarmen er den side, hvorpå den bevægelige kraft påføres. Drejepunktet er det punkt, som håndtaget kan drejes rundt om. Dette giver følgende formel:

Formel til beregning af vægtstangsprincippet

Vægtstangsprincippet med en- og tosidede håndtag

Ved kraftomformere skelnes der som regel mellem en- og tosidede håndtag.

Ensidede håndtag:

  • Belastnings- og kraftarmen falder sammen
  • Drejepunktet er i den ene ende af håndtaget
  • Kræfter arbejder i én retning.

Tosidede håndtag:

  • Kraftpåføringspunkter er på forskellige sider af håndtaget
  • Drejepunktet er i midten af håndtaget
  • Kræfter virker i to retninger og er i ligevægt, når venstre og højre drejepunkt er i balance.

Hvis håndtaget ikke er designet som en lige krop, kaldes det et knækket håndtag eller et vinkelhåndtag. Vinkelhåndtag bruges for eksempel i hældningsvægte. Ved alle håndtagstyper skal friktionen i drejepunktet tages i betragtning udover vægtstangsprincippet: Drejes håndtaget over aksen, omdannes en del af den anvendte energi til varme. Ud over den krævede løftestang, kræves et krafttillæg alt afhængigt af håndtagets materiale og belastning.

Hejseværker bruger løftestænger til at flytte tungt gods

Hejseværker anvender løftestangseffekten, som er beskrevet i løftestangsprincippet, og reducerer dermed mærkbart den indsats, der kræves for at løfte og flytte tunge byrder. Dette omfatter både manuelt betjente og elektrohydrauliske løftesystemer og hejseværker med og uden vippefunktion. Hejseværker kan findes i både logistik og på byggepladser og kombinerer en høj bæreevne med en enkel og bekvem håndtering. Typiske hejseværker i drift er f.eks.:

Grundet en anderledes kraftoverførsel gør hejseværkerne arbejdet lettere på mange områder i virksomheden på lang sigt: De bidrager til effektive og sikre arbejdsprocesser og øger omsætningshastigheden på lageret og i produktionen. Derudover kan driftsomkostningerne i mange tilfælde reduceres væsentligt ved at anvende et hejseværk af høj kvalitet.

Billedkilde:
© gettyimages.de – PRImageFactory