Lesezeit: 3 Minuten

Pneumatik er en teknik, hvor mekanisk bevægelse generes ved hjælp af lufttryk. I lighed med hydraulik, så hører pneumatiske systemer under fluidmekanik. Mens hydraulik bruger væske, arbejder pneumatik med lufttryk: Der er flere forskellige anvendelsesområder, og det er både billigt og miljøvenligt. Derfor er pneumatik værktøj og maskiner også så populære.

Pneumatik – det grundlæggende

Ordet pneumatik kommer fra det græske ord ”pneuma”, der betyder ”vind” eller ”ånde”. I dag betegner pneumatik et mangfoldigt teknologiområde, hvor der bruges trykluft eller systemer, der drives af lufttryk. Pneumatik giver bevægelse og drivkraft – de klassiske pneumatik cylindre er som regel de første, der er associeret med denne teknologi. Men også mere specialiserede og komplekse systemer arbejder med teknologien, f.eks. vakuumsystemer, gribere og luftfjedre. De er gode til at absorbere stød.

Pneumatiske systemer arbejder med komprimeret luft fra omgivelserne, altså trykluft. Som regel har systemerne et overtryk på 6 bar, men der er også højtrykssystemer, der arbejder med op til 18 bar. De bruges f.eks. til gasrør. Det højeste tryk er nødvendigt til blandt andet fremstillingen af plastflasker, hvor det er op til 40 bar.

Hvordan virker pneumatik?

Luften tilføres som lufttryk via ventiler til det ønskede sted i pneumatiske systemer. Energien, der er lagret i trykluften, omdannes derefter til kinetisk energi – f.eks. for at flytte et cylinderstempel i en given retning.

Helt grundlæggende består hver pneumatisk kontrol af fire komponenter:

  • Trykluftgenerering: Den omgivende luft suges ind af en eller flere kompressorer og komprimeres derefter til bar fra 6 til 40. Til høje lufttryk, der kun er nødvendige i et bestemt tidsrum, bruges en kompressor med hastighedsregulering. Når luften komprimeres, bliver der genereret varme, som f.eks. kan bruges som varmeenergi.
  • Trykluftsforberedelse: Her renses luften for f.eks. støv eller pollen. Her bruges forskellige filtersystemer. Denne proces er vigtig, så de pneumatiske systemer har den længst mulige levetid.
  • Lufttryksfordeling: Trykluften transporteres til forbrugerne via rør. Det er nødvendigt, at rørene er tætte og afgiver så lidt rust og vand som muligt, så luften ikke forurenes efter at være blevet renset. Der er ofte også mulighed for lagring i rørnetværket.
  • Anvendelse/udførelse af arbejdet: Trykluften føres til arbejdsprocessen via ventiler eller akuatorer. Det mekaniske arbejde udføres hovedsageligt af pneumatiske cylindere.

Helt præcist hvordan det pneumatiske kredsløb skal opsættes, er specificeret for de forskellige systemer og enheder i de relevante EN-normer.

Hvor anvendes pneumatik?

Pneumatiske systemer bruges i en lang række brancher. De anvendes blandt andet i materialehåndtering, og du finder dem også i robotteknologi og medicinsk teknologi. Systemerne bruges også inden for transport. Systemerne er eksempelvis indbygget i bremserne på lastbiler og busser. De bruges også på luftfyldte dæk, forskellige palleløftere og andre industrivogne. Mindre stykvarer og væsker kan også transporteres med pneumatiske rør. Der er også særligt pneumatik værktøj, der kun fungerer med lufttryk. Det kan f.eks. være sprøjtemaling og andre overfladebehandlinger.

Fordele ved pneumatiske systemer

Der er en række fordele ved pneumatiske systemer. Alene det ”materiale”, som systemerne bruger, er miljøvenligt, billigt og tilgængeligt overalt – nemlig luft. Ikke blot er det nemt at bruge i enhver mængde; det er også nemt at transportere over lange afstande.

Flere fordele ved pneumatik er:

  • Lagerkapacitet: Trykluften kan opbevares i en trykbeholder, og den kan også transporteres.
  • Temperaturbestandig: Trykluft er ufølsom overfor temperaturændringer.
  • Sikkerhed: Der er ingen eksplosions- eller brandfare ved lufttryk.
  • Miljøvenlig: Trykluft, der slipper ud, skaber ingen skade.
  • Enkel systemstruktur: Dette gør det muligt at skabe billige løsninger.
  • Hastighed: Trykluft er hurtigt.
  • Trinløs justering af styrke og hastighed: Trykniveauet kan justeres, så det passer til arbejdet.
  • Styrke: Høj styrke er muligt i et relativt lille installationsrum.
  • Robust mod overlast.
  • Ingen yderlige køling er nødvendig: Luften sikrer, at der er tilstrækkelig afkøling af de enkelte drivkomponenter.

En af de ulemper, der er ved pneumatik, er det forholdsvis lave effektivitetsniveau. Selvom varmen, der genereres under komprimering, bruges, går energien tabt. Kulde kan også være et problem, fordi når trykluft strømmer gennem systemer og maskiner, kan det afkøle dem for meget. Der er også støj ved pneumatik, hvilket dog kan reduceres med lyddæmpere. Det skal også tages med i overvejelserne, at styrken eller effekten ved trykluft er begrænset.

Billedkilde:
© gettyimages.de – Denys Yelmanov